Canadiske Celine Song (filminstruktøren bag den smukke, sorgfulde Past Lives) interviewer spanske Pedro Almodóvar (som er aktuel med The Room Next Door) i Interview Magazine. Det handler bl.a. om, at Almodóvar synes, at amerikanere er bedre til at gå end spaniere. Men også om kunstnerisk kontrol, liv, død og kærlighed til sine skuespillere.

Kan et komma løse en kriminalsag, spørger The Dial. Svaret er ja. På dansk kalder man dem for retslingvister, og de bruger grammatik, sproganalyser, breve og beskeder til at løse uopklarede sager.

+ Det var også retslingvister, der var på banen, dengang man ville identificere personerne bag QAnon-bevægelsen, som The New York Times udfolder i denne artikel fra 2022.

“Med en lukket pengepung, et fossilt bagkatalog og greenwashing er Danmark blevet symbolet på, hvorfor COP’erne bliver ved med at fejle. Og sådan frarøver vi de mest udsatte lande deres overlevelsesmuligheder og overgiver selv magten til de olielande, vi kritiserer,” skriver klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse Caroline Bessermann i Altinget.

“Peter Kiær har ikke tænkt sig at lave en eneste af sine marker om til hverken skov eller anden natur. Og det kan blive væsentligt. Han er nemlig formand for foreningen Bæredygtigt Landbrug. Hans 2.600 medlemmer råder tilsammen over mere end halvdelen af den samlede danske landbrugsjord. Og han har tænkt sig at fortælle dem, at de skal gøre som ham og lade marker være marker. For selvom der er sat 43 milliarder kroner af til aftalen, mener Peter Kiær ikke, at landmændene står til at få den erstatning, de har ret til.” God artikel hos Zetland om landmænd, der vil have flere penge, fordi “sådan skal det bare være”.

Endnu et interview med Werner Herzog? Bevares. Men den nu 82-årige filminstruktør er som altid underholdende. “Folk tror, at film har magt, nej, det har det ikke. Ægte magt kommer af to ting: talere, som har mikrofoner, de store oratorer. Det andet er geværer, våben. Det er det, der forandrer verden. Bøger, jo, til en vis grad, fordi de hjælper med at skabe perspektiv, men vi bør ikke overvurdere skrivningens nøgne kraft. Det er bedre, at bøger bare bliver en del af ens indre landskab, lad os sige det sådan,” siger Herzog til Lithub og anbefaler Virgil, Hölderlin, Montaigne, Hafez, Hemingway og Joseph Conrad.

Hvad med Sudan? Spørgsmålet er presserende. 11 millioner fordrevne sudanesere, de fleste internt. Mediet Globalnyts Søren Steensig har talt med to forskere, der følger nøje med i den absurde og tragiske borgerkrigs udvikling – Maram Mahdi fra Institute for Security Studies i Addis Ababa og professor Munzoul Assal fra Khartoum Universitet. Det er ikke opløftende. “I sidste ende er vi vidne til et tydeligt eksempel på realpolitik og den nye multipolære orden i international politik. Det betyder formentlig, at krigen vil blive forlænget,” siger Mahdi med henvisning til, at Rusland har blokeret en resolution om våbenhvile i FN’s Sikkerhedsråd.

+ Dokumentar hos Al Jazeera: ‘Kan borgerkrigen i Sudan stoppes?‘ (27 min.)

Har du hørt om normcore? Hvad med cottagecore, gorpcore, goblincore eller barbiecore? I Zetland er Line Sand gået i gang med at forklare den meget interne måde, der bliver talt, kategoriseret og delt på internettet. Senest endelsen -core, som man måske har set, hvis man befinder sig lidt for meget på internettet, men som også er begyndt at påvirke måden, vi taler på ude i den virkelige verden: “Alt er -core, hvis du er insisterende nok. Forleden kaldte jeg noget for Svanemærket-core for at sige, at det omtalte var rimelig holistisk og øko-agtigt.” Det giver ifølge Sand lidt bedre mening, hvis man forstår begrebet folksonomi.

Dara Lind, som er seniorforsker ved nonprofitorganisationen American Immigration Council, forklarer i The New York Times, hvad Donald Trumps valgløfte om massedeportationer indebærer. “Detaljerne er ikke kun vigtige, fordi hver eneste deportation repræsenterer et ødelagt liv (og som regel mere end ét, da ingen immigrant er en ø). De er vigtige, netop fordi Trump-administrationen ikke vil samle millioner af immigranter op den 20. januar. Millioner af mennesker vil vågne op den 21. januar uden at vide præcis, hvad der venter dem – og jo mere præcis pressen og offentligheden kan være om omfanget af deportationsindsatsen, jo bedre vil immigranter og deres lokalsamfund være i stand til at forberede sig på, hvad der kan være på vej, og forsøge at finde måder at kaste sand i maskineriet på,” skriver hun.

+ Det virker som en god anledning til at dele The Atlantics Pulitzerprisvindende artikel fra 2022, der fortæller den grimme, hemmelige historie om det amerikanske immigrationssystem.

Udover hverdagsforbruget af det danske ord “hygge”, så blev begrebet jo nærmest en industri i 2010’erne. Hygge bliver selvfølgelig også nævnt i Kyle Chaykas seneste artikel i The New Yorker, hvor han udforsker tendensen til en cute og cozy æstetik i computerspil, digitalt indhold og robotter. Er det fantasi eller fremmedgørelse, der er på spil?

Francesca Albanese: ‘Det her er folkemord‘. FN’s frygtløse særlige rapportør om menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder skærer det ud i pap i et interview hos magasinet Jacobin.

Spøjst internetprojekt, der er lige dele charmerende og unheimlich: En tilfældigt genereret samling af iPhone-videoer, som er blevet uploadet direkte til YouTube i perioden 2009-2012, og som derfor fungerer som “en tidskapsel af rå, uredigerede øjeblikke fra tilfældige liv”.

Kyndig på fransk? Så har det lille økomedie Reporterre et godt interview med Naomi Klein: “For mig er populisme ikke et skældsord.”

“Selvom det er nemt at pege på de ukvalificerede, videnskabsfornægtende fanatikere, som Donald Trump udnævner til høje embeder, er krigen mod virkeligheden overalt. Man kan se den i den britiske regerings plan for CO2-fangst og -lagring, et nyt projekt med fossile brændstoffer, som vil øge udledningen kraftigt, men som er forklædt som en klimaløsning. Og den præger alle aspekter af denne uges COP29-klimaforhandlinger i Aserbajdsjan,” skriver klimaaktivist, journalist og forfatter George Monbiot kort og godt i The Guardian.

“Når jeg lukker øjnene, mindes jeg indimellem vores lejlighed og bogreolerne. Jeg kan se mine bøger for mig og mærke fingrene løbe over ryggene, og jeg ved lige præcis, hvor en bestemt titel står,” siger den russiske eksildigter og -essayist Maria Stepanova, der netop har udgivet bogen Forsvindingsnummer, til Informations Bodil Skovgaard Nielsen på et hotel i København: “Jeg har en gammel vane fra før invasionen med at tænke logisk, og den er svær at slippe af med. Min fornuftssans sagde mig, at Putin ikke ville invadere Ukraine, fordi det virkede så skørt, uden logik og på en måde selvdestruktivt. Men det gjorde han. Og efter det er jeg ikke længere sikker på, at min logik virker.”

Graver man sig ned i idéhistorien, vil man uundgåeligt også støde på rigtig mange dårlige idéer. Så hvorfor ikke dvæle lidt ved dem, og undersøge, hvordan og hvorfor de går skævt? Netop den gode idé har politolog David Runciman fået i sin generelt anbefalelsesværdige podcast Past Present Future: at fortælle de dårlige idéers historie. Indtil videre foreligger der tre afsnit i serien, om hhv. det tavse flertal, nobelpriserne og idéernes markedsplads.

Der finder en voldsom exodus sted fra Elon Trumps sociale medie X. Af forskellige årsager rykker de fleste brugere over på Bluesky. CNN har et interview (video, 7 min.) med Blueskys 33-årige (kvindelige) direktør Jay Graber. Der er stadig noget jomfrueligt over Bluesky, men det er vel fordi, der ikke er nogen penge i det endnu. Som en anonym bruger på Reddit skriver om Graber: “Jeg kan næsten ikke vente på, at hun bliver en ond milliardær :)”.

+ The New York Times: ‘Hvordan Bluesky håndterer sin eksplosive vækst‘.

Theresa Scavenius, afhopper fra Alternativet og stifter af Grønne Demokrater, mener, at den grønne trepart er “tæppefald for ideen om et folkestyre”, fordi aftalen blot er en implementering af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarers vision om at fastholde Danmarks “absurd store” animalske produktion. “Den politiske proces er et svindelnummer, der låser Danmark fast i en landbrugspolitik, der ikke er folkelig opbakning til. Den består i at fastholde animalsk produktion i Danmark. Det er hovedlinjen. Det bliver pakket ind i et gensalg af gamle ambitioner om udtagning af jorde (hvilket er fint, men ikke nyt)”. Tjek seneste udgave af Scavenius’ nyhedsbrev eller hør hende i Radio IIII (fra 30:21). Hun har stillet et beslutningsforslag i Folketinget om at gribe det hele anderledes an.

Magtudredningen var et forskningsprojekt, som blev gennemført i årene 1998-2004 på Folketingets foranledning. I 2022 blev en ny magtudredning, Magtudredningen 2.0, søsat. Den står professor i statskundskab Michael Bang Petersen i spidsen for. I forlængelse af Zetlands fremragende afdækning af, hvordan erstatningen til minkavlerbranchen endte med at løbe op i svimlende 30 mia. skatteyderbetalte kroner, har mediet fået Petersens besyv med. “Jeg tror, at vi kommer til at skrive en konklusion, som er lidt mindre optimistisk end den første magtudredning,” siger han. Han siger også: “Det er ikke en central embedsværksopgave at sikre en regerings overlevelse.”

“Og så er jeg flintrende ligeglad med, at nogle kriminologer mener, at det ikke hjælper,” sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) i september, da han præsenterede regeringens forslag om at hæve straffen for voldsforbrydelser. I et lytteværdigt afsnit af DR Udsyn taler vært Kaspar Colling Nielsen med kriminologen David Sausdal, som mildt sagt ikke er begejstret for hverken forslaget eller Hummelgaards negligering af forskningen: “Man kan undre sig over, at vi har politikere som igen og igen påstår at højere straffe har en positiv effekt. Den er svær at se.”

Ifølge historikeren Jason Steinhauer er Trumps genvalg begyndelsen på intet mindre end en ny verdenshistorisk epoke: “Valgkampen handlede ikke om ‘økonomien’ eller ‘inflationen.’ Snarere markerede valget afslutningen på en proces, hvor samfundet reorganiserede sig selv, med en superstruktur, der blev permanent opløst, og en ny, der krystalliserede sig i dens sted.” For historikeren betyder Trumps tilbagekomst nemlig et farvel til de globale institutioner, der blev etableret efter første verdenskrig: “Kort sagt var den 5. november 2024 natten, hvor det 20. århundrede sluttede.”

Vi skrev for nylig om de miljøskadelige konsekvenser ved Elon Musks planer om at kolonisere Mars. Nu dykker Noema ned i den blomstrende bevægelse af økoaktivister, der har fokus på det ydre rum. Måske virker det underligt at bedrive grøn aktivisme i verdensrummet, når vi har rigeligt med økologiske udfordringer her på Jorden. Men som filosoffen Daniel Capper spørger i artiklen: “Ville det ikke være en frygtelig tragedie, hvis mennesker for evigt skæmmede Saturns ringe, så de aldrig blev de samme igen?”

“Økonomer fra Stockholm Universitet har påvist, at en global CO₂-skat vil være en frugtbar og effektiv vej frem. For det første viser forskning entydigt, at det hjælper: Udledningen vil falde, når der indføres en CO₂-skat. For det andet er det en god forretning: Omkostningerne til vækst, levestandard og økonomi ved ikke at implementere en skat, hvis klimaforandringerne fortsætter som nu, er enorme, mange gange højere end omkostningen ved at skyde over målet og introducere en CO₂-skat, der er for stor. Det vil kun koste et par procent de første par år, på længere sigt er det omkostningsfrit. Udfordringen er, at hele verden skal deltage.” God kronik i Politiken af gode folk fra Videnskabernes Selskab.

Interview med astronomiprofessor Dirk Schulze-Makuch fra Technische Universität Berlin hos Space.com. Han har en teori om, at mennesket ved en beklagelig fejl kan have slået eventuelt liv på vores naboplanet Mars ihjel. Ikke alt liv, men noget liv. Det er kontroversielt, men når der er mennesker involveret, ved man jo aldrig. Det drejer sig om, at rumsonden Viking 1 brugte flydende vand i forbindelse med nogle eksperimenter på Mars’ overflade i anden halvdel af 70’erne.

Dykkere har fundet en 300 år gammel såkaldt megakoral ud for Salomonøerne. Den er på størrelse med to basketballbaner og kan ses fra rummet. Vægtløst flotte billeder hos National Geographic.

+ Flere facts fra fotografen.

Slutter du dine beskeder med ❤️, er du Trump-tilhænger. Det er i hvert fald det billede, mange amerikanere har af dig, hvis du bruger den røde udgave af hjerte-emojien lige for tiden. “Derfor ved jeg ikke længere, hvordan jeg skal sætte punktum på mine sætninger. Jeg tror, jeg bliver nødt til at gå tilbage til at bruge et udråbstegn”, siger en bruger på TikTok. Sjovt lille indlæg i User Mag: “Hvis du er på jagt efter en ny emoji til at udtrykke kærlighed og hengivenhed, skrev jeg for mange år siden en hel artikel til The Atlantic om, hvorfor det lyserøde wifi-hjerte 💓 er den bedste hjerte-emoji.”

Vi mener ikke Trump, men den 28-årige kryptomillionær Dryden Brown, der trods gentagne mislykkede forsøg vil bygge sit eget land Praxis. Zetland har talt med den grønlandske oppositionsleder og tidligere udenrigsminister Pele Broberg, der i sommer takkede ja til Browns invitation til et møde. “Broberg [mener] ikke, at det giver mening at tale om at ‘købe’ Grønland, fordi Grønland allerede er – som han siger – stjålet af Danmark. Og han vil ikke beskæftige sig alt for meget med, hvad andre folk kunne have af planer med dem, før Grønland har vristet sig fri af Danmark … Men det afholder ikke Pele Broberg fra at afsøge muligheder.”

+ The New York Times: ‘Hvem ville give denne fyr millioner til at bygge sit eget utopia?’

“Det er som en lille meditation … Du er nødt til på en måde ikke at se noget overhovedet, så du kan være opmærksom på det hele.” Art21 har besøgt den amerikanske kunstner Bruce Naumans ranch og atelier i Santa Fe.

Og verdensledernes mange mål for, hvad der skal være gjort for klimaet inden da, ser mere og mere uopnåelige ud. Det gjorde de allerede før Trump. Bloomberg gennemgår, hvordan det går med datacentrenes CO2-udledning, afskovningen, elbilerne, miljøbeskyttelsen, fast fashion, de såkaldte grønne fly, ja lidt af det hele med nørdede og grundige grafer.

Det lyder bedre på engelsk: ‘First came the bots, then came the bosses’. God lille tekst i The Guardian fra Joan Donovan, der er sociolog og forsker i mediemanipulationt: “Det, vi kan lære af X’s og Metas indholdsstrategier, er enkelt: Platformenes design er nu uløseligt forbundet med ejerens politik.”

Skal du have en fuld kropsskanning? Et firma i England arbejder på at tilbyde lavprisskanninger, og en tv-vært på BBC har været forbi og prøve. Ganske fascinerende. Det lyder som narcissisme, men det handler om at forebygge sygdomme.

Med Donald Trumps sejr har den amerikanske venstrefløj nået sit nulpunkt, skriver Slavoj Žižek i kunstmagasinet e-flux med reference til en kort tekst om en bjergbestiger, som Vladimir Lenin skrev i 1922. Og videre: “Før vi svælger i platituder om ‘Trumps triumf’, bør vi holde fast i nogle vigtige detaljer. Den første er det faktum, at Trump ikke fik flere stemmer end ved valget i 2020, hvor han tabte til Biden; det var Kamala, som tabte ti millioner stemmer i forhold til Biden! Så det er ikke ‘Trump vandt stort’.” Derfor bør alle venstreorienterede starte med “en radikal selvkritik”, skriver den gamle slovenske sociolog videre.

Nej? Men det skulle du måske gøre, for efter tirsdagens kommunalvalg på Færøerne ser meget ud til, at den 28-årige politiker vælter den 50 år ældre Heðin Mortensen som Tórshavns borgmester. Citat i Altinget: “Elsa Berg har en grøn profil og har været en stor modstander af den siddende borgmester. Men så sluttede aftenen med, at de gik ud af hallen sammen.”

Museumsinspektør Christian Lund fra Lousiana Channel har besøgt den tyrkiske nobelpristager Orhan Pamuk i Istanbul. Det er der kommet et smukt dobbeltportræt ud af (manden og byen). “Det er ligegyldigt, om du skriver om New York eller Istanbul,” siger han, “det, der er vigtigt, er autenticitet”.

Hvis alt andet fejler, kan man jo altid vælge at boykotte. Det er en leveregel, som en subkultur af kvinder i Sydkorea længe har haft, og efter præsidentvalget i USA leger flere amerikanske kønsfæller nu med at slutte sig til kampen. Under betegnelsen 4B – hvor b’et henviser til “bi”, der kan betyde nej på koreansk – vælger de nemlig at sige nej til at date mænd (biyeonae), at have sex med mænd (bisekseu), at føde (bichulsan) og at gifte sig med mænd (bihon). Oprindeligt opstod 4B-bevægelsen som en sydkoreansk MeeToo-protest, men den kan altså også bruges, når misogyne kræfter finder vej til Det Hvide Hus. Vox forklarer fænomenet.

“Vi har lavet planer om at mødes igen. Vil Paul tage sin guitar med? Hvem ved. For mig var det et spørgsmål om at klinke skårene, før det var for sent. Jeg føler, at vi har fundet tilbage til et vidunderligt sted. Mens jeg tænker på det nu, begynder tårerne at løbe ned ad mine kinder. Jeg kan stadig mærke hans kram.” Simon & Garfunkel er blevet genforenet, og det er da et lille lyspunkt midt i, ja, alt andet.

Hvad er det egentlig for en ballade, der har grebet om sig i Enhedslisten – og ført til, at partiet har indkaldt til et ekstraordinært årsmøde den 14. december? Det forsøger Zetland at forstå med et kig på partiets historie: “Opgøret er kulminationen på en kamp i Enhedslisten, der har været undervejs i mindst 15 år, som handler om alt andet end et lille, surt mindretal og et stort, magtfuldt flertals holdning til terrorangrebet 7. oktober. Dét opgør er kun det seneste i rækken af opgør om Enhedslistens identitet: Hvad partiet står for, hvem de er til for, og hvordan de skal kæmpe for forandring.”